Trine Ravn – ny partner i TN Financial Services

Med mere end 18 års erfaring som revisor og med sin store kærlighed til hotelverdenen har Trine Ravn opnået bredt og indgående branchekendskab. Efter 4 år hos TN Financial Services, er hun nu blevet partner i firmaet.

Af Kim Wong

Hvad betyder branchen for dig?

Jeg er vild med hotelbranchen. Det at møde ind på hotellet om morgenen, hvor rengøringen er i gang, receptionen gør klar, gæsterne ankommer og køkkenet forbereder – der er et leben.

Hvad føler du, at du kan tilføre branchen?

Jeg mener selv, at jeg tilfører personlighed til opgaven. Jeg gør mig umage med at give noget af mig selv og min store erfaring – regnskabsadministration er aldrig blot tastearbejde men handler om mennesker. Selv når det gælder stordrift er det vigtigt, at det hele ikke blot bliver mekanisk.

Hvis du skulle sætte blot et enkelt ord på jeres tilgang hos T&N Financial Services, hvad ville det så være?

Det ville nok være ”fleksibilitet”. Det er selvfølgelig vigtigt at bogføringen er fejlfri, men det er også vigtigt at udvise fleksibilitet, når man skal indgå i et team med mange forskellige medarbejdere, der arbejder på forskellige tidspunkter af døgnet. Det er vigtigt at stå til rådighed – at være medspiller. Det stiller ekstra krav til kvalitet, når man er en ekstern medarbejder.

Hvor ser du dig selv og branchen om 5 år?

 Om 5 år ser jeg mig selv stadig som værende del af TN Financial Services – og det er vores klare målsætning, at vi gerne vil have endnu flere kunder. Derfor ansætter vi også nye medarbejdere, så vi er klar til at løfte de opgaver, der løbende kommer ind. Jeg tror, at det med, at flere og flere hoteller outsourcer opgaver gør, at det kvalitetsmæssige høje produkt vi kan tilbyde, er kommet for at blive. Det bliver spændende at se branchen om 5 år – der sker rigtige meget lige nu. Vi har netop overstået en stor konference – PULS 2022 – sammen med Dansk Erhverv, og der så vi også lidt ind i fremtiden – og den ser spændende ud.

Foto: Sebastian Coman, Unsplash