Sover hotellernes HR-afdelinger i timen?

Mens resten af verden har tænkt i LEAN og automatisering, har hospitalitybranchen for længst trukket i håndbremsen, når det gælder nytænkning inden for organisationen.
Blandt andre IT-branchen har som firstmover for længst sat fokus på udvikling og optimal udnyttelse af menneskelige ressourcer, hvorimod man i hospitalitybranchen sjældent falder over en dynamisk matrix-organisation (ledet på kryds og tværs). I stedet foregår ledelse via lange linjer og med et tydeligt hierarki.

Det kan nemt resultere i tunge og vanskeligt flytbare mastodonter, der giver trange kår for kommunikation, forandring og udvikling. En force ved denne type organisation er en transparent udviklingsvej, hvor alle kan se, hvor langt, der er til toppen, og hvilken vej, de skal udvikle sig.

Men da toppen er smallere end fundamentet overlader det også udfordringer i forhold til at sikre, at samtlige medarbejdere (der måtte ønske det) kan se sig selv nå derop.

Samtidig er branchen kendt for vækst op gennem linjerne. Kokken, receptionisten og tjeneren stiger i graderne til køkkenchef, front office manager og F&B chef – for slutteligt at ende som General Manager.

Det sikrer masser af faglige kompetencer og kendskab til forretningen, men det medfører også, at ledelse som disciplin og den organisatoriske kongstanke trænger til assistance. Derfor kan der snildt skeles til managementteori og uddannelse, og selv kortvarige kurser kan flytte mangt og meget.

Jeg husker, da jeg læste min første HR-bog efter at have påtaget mig rollen som grøn og uerfaren afdelingsleder i IT-branchen. På side 1 (bogstaveligt talt) læste jeg om menneskets naturlige modstand mod forandring, og der gik en prås op for mig, der indtil da havde levet i den vildfarelse, at jeg var den eneste, der mødte dette åbenbart meget menneskelige træk.

METTE ARNOLD RAVN TELLING & NESAGER

METTE ARNOLD RAVN, PARTNER TN MANPOWER & TRAINING

Og det er hverken første eller sidste gang, teorier fra 1929 har åbnet mine øjne for, hvordan intelligent personaleledelse skal udføres.

Måske er den der firstmoving ikke så vigtigt – hvis bare vi gør det rigtigt?

Mette Arnold, partner TN Manpower & Training

 

Læs mere om TEAMUDVIKLING >

Læs mere om TN Manpower & Training >

 

By |2018-09-20T09:17:46+00:00september 19th, 2018|HR|0 Kommentarer

About the Author: