Loading...
KONCEPTUDVIKLING2021-03-08T20:26:54+00:00

KONCEPTUDVIKLING

Koncept og design bliver ofte undervurderet, selv om det gang på gang viser sig, at de, der har størst succes, er dem, der fra starten detaljeret har overvejet begge dele. Dette gælder for hospitality-branchen, men i stigende grad også ejendomsbranchen, som har set mulighederne for at tilføje f.eks. kontorejendomme en serviceoplevelse fra hotelbranchen.

VI HJÆLPER MED FØLGENDE

HOSPITALITY-UDVIKLING AF HOTELLER

Vores konceptudviklingsmetodik er unik i branchen. Vi har mulighed for at tilrettelægge konceptet fra begyndelse til implementering og være med på sidelinjen under driftsopstarten. Med andre ord bidrager vi til at sikre, at dine tanker og visioner bliver realiseret, herunder tilpasset særlige krav og forventninger.

I lige så høj grad tilbyder vi tilpasning af eksisterende koncepter, så dit koncept hele tiden er opdateret og tiltrækker det ønskede segment. Sammen definerer og skræddersyr vi opgaven ud fra dine ønsker og behov. Vores ekspertise omfatter udarbejdelse af kort- og langsigtede succeskriterier. Vi sikrer dig optimal pladsudnyttelse og en konceptuel helhedsoplevelse – altid med fokus på din bundlinje.

HOSPITALITY-UDVIKLING AF KONTOREJENDOMME

I udviklingen af kontorejendomme og de services, der er attraktive, anvender vi vores hospitality-tilgang på samme måde, som var det et hotel.

Vi har mulighed for at tilrettelægge konceptet fra begyndelse til implementering og være med på sidelinjen under implementeringen af konceptet. Vi sikrer, at dine tanker og visioner bliver realiseret, samtidig med at vi undersøger målgruppernes særlige behov, krav og forventninger. Vi tager udgangspunkt i helhedsoplevelsen med fokus på dine ønsker til driftsøkonomi.

Forandringer og forventninger til servicen i en kontorejendom er stigende, og vi tilbyder derfor også tilpasning af eksisterende service-koncepter, så din ejendom og servicekonceptet er opdateret og tiltrækker den ønskede målgruppe. Sammen definerer og skræddersyr vi opgaven ud fra dine ønsker.

Vi sikrer dig optimal arealudnyttelse og en ægte hospitality-oplevelse.

OPERATØRKVALIFICERING

I kraft af vores virke er vi i løbende og tæt dialog med de væsentligste brands og operatører. På baggrund af de ønskede kvaliteter og kompetencer identificerer og kvalificerer vi de bedste operatører til den specifikke case og bistår i den efterfølgende forhandling af operatøraftalen.

F&B-KONCEPTER

Vores F&B-specialister udvikler koncepter, der spænder fra fine dining, bar og café til fast casual. Vi vejleder dig i alt fra analyse og research, menu- og opskriftsudvikling til foodstyling samt driftssupport og opfølgning.

Når vi udvikler nyt eller justerer et allerede udviklet F&B-koncept, indgår vores specialister altid, så dit koncept bliver driftsoptimalt, samtidig med at det er attraktivt for målgruppen med den sensoriske oplevelse, du ønsker.

RENOVERING/DESIGN

Står du over for at skulle renovere, redesigne og/eller repositionere dit hotel, restaurant, ejendom eller kontordomicil? Her tilbyder vi alle de elementer, som kan være relevante og væsentlige i denne proces. Derudover tilbyder vi afholdelse af udbud blandt bygherrerådgivere, indretningsarkitekter samt FF&E fulfillment-specialister, tilrettelæggelse af renoveringsprocesser for tidsoptimering samt minimering af driftsforstyrrelser.

“ATP Ejendomme har samarbejdet med Telling & Nesager om udviklingen af Pier47 i vores bestræbelser på at imødekomme vores kunders behov. Telling & Nesager har bidraget med et nyt salgskoncept, som tager udgangspunkt i tidens trends, og som skal ruste Pier47 til fremtiden.” 

LARS GØTKE | UNDERDIREKTØR ASSET MANAGEMENT | ATP EJENDOMME

NYHEDER OM KONCEPTUDVIKLING

KONTAKT

Pia Bøgeskov
Partner, Konceptudvikling
Mobile +45 25186023
E-mail: Pia@TellingNesager.com