Rekordtilslutning til PULS2018

23. august afvikledes den årlige PULS konference med Telling & Nesager som medarrangør. Næsten 200 deltagere var samlet i en udsolgt Børssal i København for at blive klogere på trends, muligheder og udfordringer inden for hospitalitybranchen. Over 25 speakere var samlet inden for emner så brede som finansiering, digitalisering, influencermarketing, fremtidens hotel, neurogastronomi og kædernes indtog i restaurationsverdenen.

Blandt hovedtalerne var neurogastronom Rasmus Bredahl fra Madbanditten, der bl.a. forklarede, hvordan gæster kan nudges til at spise mindre og man derved som virksomhed undgår madspild. For en god gæsteoplevelse er ikke lig med mængden af mad.

Som eksempel nævnte han, at en skillevæg mellem madområde og borde automatisk får gæsten til at gå færre gange til buffeten. Færdige anretninger, hvor bacon er reduceret til en skive, gør, at vi spiser mindre og smider mindre ud.

Fra social media ekspert Natalie Larsen fra Lead Agency lød budskabet: Instagram er der, hvor du rammer gæsterne bedst, og vær ikke bange for hverken at skille jer ud eller vær personlige, mens Deanna Ting fra Skift i New York understregede, at et hotel fremover ikke bare er et hotel.

Fotograf: CTC PHOTOGRAPHY

By |2018-09-19T14:48:18+00:00september 19th, 2018|PULS konference|0 Kommentarer

About the Author: