Trine Ravn er i det daglige tilknyttet Nobis Hotel Copenhagen på vegne af TN Financial Services. Vi har spurgt Cecilia Mauritzson, Managing Director, om deres erfaringer med outsourcing af hotellets økonomi- og lønadministration.

Hvad er jeres erfaringer?

Vi har bare positive oplevelser med at outsource. Det ville i princippet kræve 2-3 hoteller, hvis det skulle være praktisk og lønsomt selv at ansætte en medarbejder til opgaven, og selvom vi i princippet nok også selv kunne udføre lønadministrationen centralt fra Sverige, så fungerer det rigtigt godt at have TN Financial Services i huset. Vi er altid dækket ind, også når der er ferie.

Hvordan fungerer samarbejdet i det daglige?

Vi har Trine Ravn fast tilknyttet hos os, og det har vi haft siden 2019. Vi er fuldt på bølgelængde og ved hvordan vi hver især arbejder og gør tingene. Det er vigtigt at kommunikationen er god, så processen bliver kortere. Trine er en del af Nobis, og i det daglige anser vi hende som en lokalansat. Det er vigtigt, at hun ikke er langt væk, og at alle kender hende i huset.

Foto: Sebastian Coman, Unsplash

Nobis Hotel, Copenhagen, fotograf: Søren Kristensen