Driften i ethvert selskab inden for hospitality er hjerteblodet, men samtidig også en kilde til
konstante bekymringer og overvejelser.
Med sammenlagt mere end 50 års driftserfaring ved vi om nogen det og bistår derfor gerne,
både med de større beslutninger og med løbende evalueringer og forbedringer.

Driftsoptimering

I forbindelse med vores driftsevaluering gennemgår vi kritisk den eksisterende drift og ser på muligheder for optimering, forbedringer og besparelser, herunder sikker håndtering af daglige økonomiske transaktioner og minimering af svind.

Kvalitetssikring

Vores kvalitetssikring tager udgangspunkt i vores gæsteoplevelsesanalyse, som blandt andet baserer sig på mystery shopping samt metodisk rutinegennemgang af driften. Den afledte rapport er primært et udtryk for et øjebliksbillede på kvaliteten og gæsteoplevelsen i organisationen. Hvis behovet er identificeret, vil der blive anbefalet en række kvalitetsforbedringer, herunder eventuelt behov for træning og uddannelse.

Operatørkvalificering/-identifikation

I kraft af vores virke er vi i løbende og tæt dialog med de væsentligste operatører i verden og i særdeleshed i Skandinavien. Vi bistår med identificering af ideelle samarbejdspartnere samt den efterfølgende forhandling af operatøraftalen, således at I kommer så godt fra start som muligt.

Interim Management

Hvis behovet er en generel optimering af driften, eller du måske ønsker en interim management-løsning i en kortere eller længere periode, tilbyder vi analysering af potentialet for driftsoptimering samt påtager os driftsansvaret, herunder rekruttering af general manager.

Pre-opening Assistance

Med baggrund i de mange særlige forhold, der gør sig gældende på de skandinaviske markeder, tilbyder vi rådgivning inden for effektiv driftstilrettelæggelse samt etableringsrådgivning omkring arbejdsretslige og overenskomstmæssige samt skattemæssige og juridiske aspekter i tæt samarbejde med udvalgte specialister.

Kontakt os

Kontakt os gerne for en introduktion til, hvad vi kan tilbyde dig, eller en konkret diskussion af aktuelle ønsker, behov eller problemstillinger, du måtte stå overfor.

Kontakt os

Vil du have inspiration, nyheder og cases?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret.

Tilmeld dig nu