Executive Search

Centerleder Musholm

Erfaren Centerleder, med flair for drift, søges til Musholm Ferie – Sport – Konference i Korsør

Musholm er Vestsjællands førende socialøkonomiske virksomhed og ligger midt i Danmark ved en pragtfuld badestrand. På Musholm er der højt til loftet i enhver forstand. Alle uanset krop og alder mødes af muligheder frem for begrænsninger og hele familien kan gå fra ro til ræs på et øjeblik. Centeret har netop vundet The International Association of Universal Design (IAUD) grand award, for at være verdens mest handicapvenlige og tilgængelige ferie-, sport- og konferencecenter. Og det er vi stolte af.

I disse perfekte rammer findes unikke feriemuligheder, hvor den ekstraordinære gode tilgængelighed er så elegant indarbejdet, at man knap nok bemærker den. Vi bryster os af at være træningsplads for nogle af Danmarks førende handicapidrætsatleter, vi kan gøre over 75 gæster ad gangen glade i restaurant Evald K og vores konferencefaciliteter kan håndtere møder og konferencer for 2 – 400 deltagere.

Musholm har 53 udlejningsenheder af varierende størrelse og som samlet har plads til ikke mindre end 175 gæster. Med udsigt til havet, Storebæltsbroen, Morænebakkerne med ponyer og råvildt samt veltænkt og moderne design, inspireret af og integreret i naturen, er Musholm virkelig en ganske unik perle.

Musholm er i rivende vækst og har inden for de senere år fordoblet omsætningen. Vi søger nu en Centerleder til at løfte organisationen til et nyt niveau med fokus på driftssikkerhed og høj kvalitet i leverancerne. Dine overordnede opgaver vil være ansvar for daglig drift, at stå i spidsen for centrets ledergruppe samt for vore ca. 40 medarbejdere, hvoraf flere er mennesker med særlige behov. Du er en markant og erfaren leder og du trives med at gå naturligt foran, og deltager aktivt i at finde de gode løsninger, ved:

  • Kvalitetssikring, produkt- og serviceudvikling
  • Personaleledelse
  • Administrativ ledelse og driftsoptimering
  • Vedligeholdelse og service
  • Salg og Markedsføring
  • Deltagelse i Bestyrelsesarbejde, som referent og med taleret
  • Værtskab og Muskelsvindfondens ambassadør over for gæster og medarbejdereDin faglighed
  • Du har erfaring med relevant drift og personaleledelse af en hotel- og restaurationsvirksomhed i tilsvarende størrelse
  • Du har en relevant lederuddannelse og/eller uddannelse inden for Hotel- og restaurationserhvervet
  • Du er velformuleret på dansk og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt
  • Du har kendskab til dynamikker og nyeste tendenser på feriemarkedet, turistbranchen og hotel- og restaurationsmarkedet med særlig vægt på produktudvikling, salg og organisering af konferencer, møder og kurser
  • Du er superbruger i hele Microsoft Office-pakken
  • Du har kendskab til digitale bookingsystemer
  • Du kender til foreningskultur og navigerer rutineret i politiske beslutningsprocesser

Din person

  • Du respekterer og værdsætter forskelligheder, og brænder for at lede og arbejde med mennesker med særlige behov og skabe et godt, inkluderende arbejdsmiljø med plads til forskelle
  • Du evner at udtrykke sin egen mening og udfordre andres på en konstruktiv facon
  • Du har gode samarbejdsevner, er motiverende og inspirerende og har en stor vilje til dialog
  • Du understøtter og udfordrer kvalificeret medarbejdernes ønsker om udvikling
  • Du går langt for opgaven og er samvittighedsfuld, ansvarlig, pligtopfyldende og loyal
  • Du har et positivt livssyn, er udadvendt og god til at skabe kontakt med andre mennesker
  • Du har et højt ambitionsniveau på såvel organisationens som egne vegne
  • Du er proaktiv, forandringsparat, handlings- og resultatorienteret
  • Du arbejder målrettet, struktureret og velorganiseret
  • Og så har du naturligvis en ren straffeattest

Din lønpakke

  • Lønpakke efter kvalifikationer
  • Moderne og innovative rammer for dit arbejde
  • Frihed under ansvar og rig mulighed for at forme og præge din dagligdag
  • Stor bredde, alsidighed og berøringsflade i rollen
  • Mulighed for at gribe stafetten og udvikle og sætte dit fingeraftryk på en økonomisk velfunderet succes, med mening.

Ser du dig selv i ovenstående beskrivelse, og lyder dette som det rette, fremtidige ståsted, for dig, så send os gerne dit CV samt en motiveret ansøgning i pdf-format til Partner Mette Ravn Arnold, TN Manpower & Training på Arnold@TellingNesager.com.

Du kan også stille yderligere spørgsmål du måtte have, på denne mail, eller på telefon 6116 4400. Vi læser og behandler dit kandidatur, som ansøgninger modtages, hvorfor der ingen grund er til at vente. Vi ser frem til at høre fra dig.

Musholm sport – ferie – konference drives af Musholmfonden. Det er Musholmfondens formål at skabe gode, attraktive ferieoplevelser for mennesker med handicap. Det gør vi ved at drive Musholm ferie-sport- konference efter nogle overordnede, strategiske mål:

  • At være det førende, handicapvenlige konferencested i Danmark og et socialøkonomisk alternativ til den traditionelle konferencebranche.
  • At være et markant brand i parasport- og handicapbevægelsen, og i Muskelsvindfondens kommercielle portefølje, samt
  • At være en bæredygtig, socialøkonomisk virksomhed, hvor overskuddet geninvestere Musholm. Vi giver plads til at være sammen!

KONTAKT

METTE RAVN ARNOLD
PARTNER, TN Manpower & Training
Mobil: +45 6116 4400
E-mail: Arnold@TellingNesager.com