• Asset & Property
    Management

Overvejer du at investere i hospitality-relateret ejendom i Skandinavien?
Ønsker du at bygge selv eller overtage en eksisterende ejendom?
Har du allerede ejendommen, men ønsker at finde den bedst egnede operatør?
Har du brug for nye øjne på mulige finansieringsmuligheder?

Vores mangeårige erfaring på det skandinaviske marked gør os til den
oplagte samarbejdspartner på netop dette område.

MARTIN DYRHOLM,
KONSULENT, TN ASSET & PROPERTY MANAGEMENT

I spidsen for TN Asset & Property Management står Martin Dyrholm. Han har 26 års erfaring indenfor service- og oplevelsesøkonomien, hvor han har haft det ledelsesmæssige og økonomiske ansvar indenfor drift og innovation af hoteller og resorts, nationalt og internationalt. Derudover har han arbejdet med transaktioner, udlejning og udvikling af ejendomme samt M&A aktiviteter.

Læs mere om Martin Dyrholm her

Martin Dyrholm har været ansat som direktør for Nordic Choice Hotels med ansvar for flere hoteller inklusive pre-opening af et nyt hotel. Derudover var han ansvarlig for planlægning og afvikling af internuddannelse af Nordic Choice’ direktører og mellemledere i Danmark.

Senere blev han direktør i Helnan International Hotels hvor han foruden driftsansvaret for Helnan Marselis Hotel i Aarhus, også forestod en gennemgribende ombygning og udvidelse af hotellet. Sideløbende var Martin endvidere ansvarlig for at overtage og re-brande Helnan hotellerne i Grenå, Køge, Aarslev, Baden Bei Vienna og Garmish- Partenkirchen.

Martin har også være koncerndirektør for Dayz Resorts, som udover driften af seks resorts med sammenlagt 1.300 ferieboliger også omfattede udviklingen af attraktioner og salg af ferieboliger. I samarbejde med Oplevelsernes Academy planlagde og gennemførte han tillige et omfattende internt træningsprogram.

I Colliers International blev Martin ansat til at varetage specialiserede løsninger indenfor køb-salg-leje-vurdering-management og franchiseløsninger af hotelejendomme i Danmark. Martin var senere ansat som Associated Director hos Newsec Egeskov & Lindquist, med fokus på ejendomsrådgivning og transaktioner af investeringsejendomme og projekter.

VI HJÆLPER MED FØLGENDE:

Vurdering

Har du brug for en aktuel vurdering af din hotelejendom, eller ønsker du at indgå et mere langsigtet samarbejde omkring vurderingerne af jeres aktiver? Vi og vores rådgivere har stor erfaring og viden omkring værdiansættelser på det skandinaviske marked, både over for ejere og banker.

Operatørkvalificering/-identifikation

I kraft af vores virke er vi i løbende og tæt dialog med de væsentligste operatører i verden og i særdeleshed i Skandinavien. Vi bistår med identificering af ideelle samarbejdspartnere samt den efterfølgende forhandling af operatøraftalen, således at I kommer så godt fra start som muligt.

Feasibility Study/Markedsanalyse

Denne service benyttes ofte af dem, som ønsker at komme ind på de skandinaviske markeder og i den forbindelse ønsker at sikre, at grundlaget for beslutningen er så fyldestgørende og detaljeret som muligt. Anbefalingerne bygger på markeds-, konkurrent-, tendens- og målgruppeanalyser samt rådgivning inden for tilrettelæggelse, lancering og eksekvering.

Derudover bidrager vi gerne til de mere fysiske kravspecifikationer, herunder til beliggenhed og ejendom, ligesom vi gerne bidrager til en identificering af mulige ejendomme i samarbejde med etablerede rådgivere på området.

Acquisition/Disposition Services

Ønsker du at erhverve eller afhænde hotelejendom på kortere eller længere sigt? I givet fald kan vi rådgive dig om, hvordan du bør gribe opgaven an. Vi anbefaler også mulige samarbejdspartnere, hvis det viser sig at være den bedste fremgangsmåde.

Vi rådgiver også banker etc., som har overtaget nødlidende hotelejendomme, og som ønsker rådgivning omkring, hvordan ejendommen videreformidles med det bedst mulige afkast.

Asset Management/Ejendomsforvaltning

Har du brug for at styrke din asset management-funktion i Skandinavien, eller har du måske brug for en professionel repræsentant på det skandinaviske marked? Vi står klar til at bistå med stor erfaring i forhold til forvaltning af dine værdier på en systematisk og strategisk måde. Herigennem sikrer vi dig overblik over, hvordan du bedst udnytter de værdier, der er til rådighed til vedligeholdelse, og derigennem planlægger vedligeholdelsen og bevarer dine værdier bedst muligt.

Due Diligence

I forbindelse med overtagelse af ejendom og/eller driftsselskab i Skandinavien tilbyder vi udarbejdelse af due diligence i tæt samarbejde med vores partnere, som alle er specialister på hver deres område.

Finansiering

Ønsker du at udvide dine aktiviteter på det skandinaviske marked, eller har du brug for anbefalinger omkring refinansiering af din eksisterende portefølje? Vi står sammen med branchens bedste rådgivere klar til at rådgive dig.

KONTAKT

MARTIN DYRHOLM
KONSULENT, TN Asset & Property Management
Mobile +45 2184 5528
E-mail: Martin@TellingNesager.com

Kontakt os

Kontakt os gerne for en introduktion til, hvad vi kan tilbyde dig, eller en konkret diskussion af aktuelle ønsker, behov eller problemstillinger, du måtte stå overfor.

Kontakt os

Vil du have inspiration, nyheder og cases?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret.

Tilmeld dig nu